Chris Brown

søndag den 30. august 2009

Krarups datter støtter Hyltoft i DR-sag

søndag den 16. august 2009

DR-bestyrelsesmedlem Katrine Winkel Holm afviser ikke DF-forslag om mere magt til DR's bestyrelse.

39-årige Katrine Winkel Holm er næstformand i Trykkefrihedsselskabet og medstifter af Islamkritisk Netværk. I 2006 blev hun medlem af DR's bestyrelse. Arkivfoto.
Læs også
DR's næstformand kritiserer DR for indavl (16. jun.) Hyltoft klagede over rottecitat »som lytter« (13. jun.) Rottecitat sætter DR-bestyrelse på dagsorden (13. jun.) S vil give Ole Hyltoft mundkurv på (21. apr.) S: Hyltoft dæmoniserer muslimer (20. apr.) DR-bestyrelsesmedlem melder sig ind i DF (20. apr.) DR-næstformand er enig i DR-kritik (24. mar.) Ny DR-næstformand i krig mod 'X Factor' (3. feb.) Dansk Folkepartis repræsentant i DR's bestyrelse, Ole Hyltoft, står ikke alene med sit synspunkt om, at der er for meget indavl i DR, og at en mulig løsning kan være flere bestyrelsesansættelser.

Også Katrine Winkel Holm, der er udnævnt til bestyrelsen af tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K), ser det som en mulighed at lade bestyrelsen medvirke til ansættelser af de 20-25 højestrangerende i DR.

»Det er bestemt en overvejelse værd, synes jeg, hvordan man undgår indavl. For bevidst eller ubevidst så er der en slagside i DR«, siger Katrine Winkel Holm.

Støtten fra Holm til Hyltoft er ikke vildt overraskende.

Katrine Winkel Holm er datter af DF'eren Søren Krarup og er blandt andet medstifter af Trykkefrihedsselskabet og Islamkritisk Netværk, der begge har gode kontakter i Dansk Folkeparti.

Hyltoft: Programchef ansætter sin egen slags
Også Ole Hyltoft begrunder over for Ritzau sit forslag med, at der er indavl og for meget café latte-segment i DR.

»Det er klart, at en programchef helst ansætter folk, der har en lignende tilgang til stoffet som ham selv. Det handler ikke kun om, hvordan de politiske partier bliver behandlet. Men også om dækningen af kulturlivet. Det er lidt det samme, der gør sig gældende, når Dansktoppen udstationeres på en DAB-kanal, eller når DR i tv dækker billedkunst og teater så dårligt og næsten ikke vil have med litteraturen at gøre«, siger Ole Hyltoft.

Formand: En politisk beslutning
Formand for DR-bestyrelsen, Michael Christiansen, henviser til, at det i givet fald er en politisk beslutning.

»Men jeg vil også sige, at jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at vi skulle være med til at ansætte så mange, som han foreslår. Det ville jeg finde meget uheldigt, og det ville i øvrigt også være helt uden fortilfælde i andre virksomheder«, siger Michael Christiansen.

Det argument har Katrine Winkel Holm svært ved at følge.

»DR er licensfinansieret og er derfor ikke en almindelig virksomhed. Og bestyrelsen er ikke en almindelig bestyrelse, så det, synes jeg ikke, er noget fantastisk tungt argument«, siger hun.

Etiketter: ,