Mit Testamente

Susanne Rützou viste onsdag en af sine bedste kollektioner i lang tid. Print, farver og festøj, der også kan spilles kroket i.

I pressebussen, der kører mellem de omkring 35 shows, der er i modeugen, tales der om to ting: “Er der ikke noget at spise?” og ”hvad har du set, hvad var det bedste?”
Onsdag aften lød svaret ”jo, sandwich” og ”Susanne Rützou var rigtigt godt, noget af det bedste, hun har lavet meget meget længe.”
Og det var det, rigtigt rigtigt godt. Meget Susanne Rützou’sk, hvilket i den grad er en kompliment til en designer, der har sin egen stil – især fordi hun virkeligt har formået at skubbe til sig selv, så hun ikke gentager.
Helt klassiske Rützou-toppe i lette stoffer med runde udskæringer, binde bånd og en anelse udsmykning langs udskæringen, men hverken som pailletter, stofbetrukne perler eller læder, som hun tidligere har brugt, snarere med print. De stofbetrukne perler som for nogle sæsoner siden pyntede hendes kjoler fik til gengæld en hilsen på en silkekjoles bælte, hvor de sad foran på det bånd, der kunne bindes om livet.
Gode velsiddende bukser, både som knickers –endnu en klassiker – og som lange slanke herrebukser. Skønne silkenederdele og kjoler med et bredt bånd i kontrastfarve, fine både i kombination med koral og fersken og kaffebrun og petrouleumsfarvet. Der var også en model, der mindede om de thailandske fiskerbukser, der var meget populære for ca. fem år siden – tænk bukser med alt for meget vidde i, som man så folder sammen og lægger til den ene side, og snørrer fast med et bånd i samme farve. Fikst med sidelommer på slanke modeller, men nok ikke en style, man skal hoppe i, hvis man er alt for tung og bare lidt bredrøver. Gode små jakker, mange tynde skjorter, fine kjoler. Mange farver, f.eks. blå, brun, gul, koral, fersken og pink.
Der var Susanne Rützous pæne prints, f.eks. et ret forrygende sommerfugle et af slagsen, blandt andet brugt på en lang kjole, hvor det gav stof til nederdelen, mens toppen var en slags blåt print og et bånd om maven en tredje. En helt lang kjole, festlig nok til et sommerbryllup på en plæne, men ikke mere højtidelig end at man sagtens kunne spille kroket i den eller at den kunne bruges på en hverdag med klipklappere og hestehale.
Den fornemmelse var ret kendetegnende for hele kollektionen, jo, det var bestemt tøj til voksne kvinder, men det er ikke tøj til kvinder, der behøver at tage sig selv helt vildt alvorligt hele tiden. Der må godt være et skørt print eller en jakke med lidt pufærmer, det går nok. Det er tøj, der passer til hverdage, der gerne må være festlige, og til kvinder, der gerne vil have en fest, men nok selv skal lave den og derfor ikke behøver at have hele overkroppen smækket ind i fjer for at føle sig fine.Susanne Rützou var en af onsdagens gode overraskelser, selvom hun bare var sig selv på den gode måde.

http://www.berlingske.dk/article/20080807/modeogdesign/80807020/

Etiketter: Rützou