Sex And The City i London

fredag den 9. maj 2008

Det har nok undret mange fans af serien, at Sex And The City filmen havde verdenspremiere i London, hele to uger før den kommer til New York (og resten af USA) må vente lidt endnu. I en afstemning på webstitet hollywood.com siger 66,7% af de adspurgte fans, at de er skuffede over det.

Men filmens stjerner har det fint med den beslutning, siger Kristin Davis, som udtaler, at ingen har haft til hensigt at fornærme seriens fans i New York.

"New York er alletiders. Vi elsker New York, og vi kommer selvfølgelig ogås til premieren der. Men de britiske fans har også altid støttet os meget, så hvorfor ikke være i London også? Jeg elsker England."

I sidste ende havde filmens stjerner heller ingen kontrol over premieren, og det var filmselskabet New Line Cinema, som bestemte, at den skulle finde sted i London, forklarer Sarah Jessica Parker:

"New Line bestemte, at premieren skulle finde sted her, og vi er glade for at starte here og derefter følge filmen hjem til New York."

Etiketter: