Ordførerrokade på plads hos De Radikale

onsdag den 21. november 2007

Margrethe Vestagers (R) parti har onsdag fordelt ordførerposterne blandt partiets ni medlemmer af Folketinget.
Rokaden betyder blandt andet, at Johs. Poulsen bliver partiets nye grønne mand. Poulsen overtager både miljø-, klima- og trafikordførerskabet og fastholder samtidig sin titel som kommunalordfører.
Næstformand Morten Østergaard er fortsat partiets mand på integration- og udlændingeområdet, men bliver også partiets nye arbejdsmarkedsordfører.
Niels Helveg Petersen fortsætter som udenrigsordfører, men skal også være partiets talerør på skatteområdet. Han indstilles samtidig til posten som formand for Folketingets Skatteudvalg.
Også folketingsgruppens anden nestor Marianne Jelved indstilles til en formandspost. Jelved er udset til at blive formand for Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Etiketter: