Mit Testamente

Den amerikanske slankeguru Atkins og hans kulhydratforskrækkede kollegaer kan grine hele vejen til banken, for danskerne har i den grad taget rådet om at minimere indtaget af kulhydrater til sig.
En undersøgelse, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen FødevareSundhed, viser nemlig, at 22 pct. af befolkningen over 18 år forventer at spise mindre pasta, kartofler og hvidt brød i fremtiden end tidligere. Det er en fordobling i forhold til Børsens undersøgelse i 2004, hvor kun 11 pct. af befolkningen forventede at skrue ned for disse fødevarer.
Det er særligt kvinderne, der ønsker at skære ned på kulhydraterne, da i alt 26 pct. i denne undergruppe regner med at spise færre kulhydrater i fremtiden.
Ernæringsekspert ved Suhr's Videncenter, Preben Vestergaard Hansen, tror bestemt, at det er den amerikanske slankeguru Atkins, der har haft en afgørende indflydelse på danskernes dalende kærlighed til kulhydrater. Atkins kur går kort fortalt ud på at spise masser af protein og fedt, men næsten ingen kulhydrater.
Spis varieret
»Atkins har jo skilt hvidt brød, pasta og kartofler ud med argumentet om, at kulhydrater forøger insulinkoncentrationen, som igen fremprovokerer en øget fedtdeponering. Han har simpelthen udråbt kulhydrater, som den væsentligste årsag til overvægt. Men det modsætter sig de officielle kostråd, der netop foreskriver, at man skal spise kartofler, pasta, ris, gryn eller groft brød hver dag, fordi det er vigtigt at spise varieret,« siger Preben Vestergaard Hansen til Børsen FødevareSundhed.
Ifølge ernæringseksperten er der principielt stor forskel på at tale om diæter og sunde kostvaner, da sidstnævnte ikke blot er noget, man skal igennem, men en decideret livsstilsomlægning.
Preben Vestergaard Hansen forklarer dog, at der videnskabeligt set er stærkere evidens for, at de officielle kostråd vil hjælpe til at forebygge livsstilssygdomme, som f.eks. fedme frem for Atkins principper om minimalt kulhydratindtag samt den omvendte kostpyramide, hvor brød, pasta og kartofler optræder i toppen frem for i bunden af pyramiden. Problemet er, at når man udelader de mættende kulhydrater fra kosten, må man nødvendigvis fylde maven op med andre sager.
»Der kan være en risiko for at overspise, når man bandlyser kulhydrater fra kosten, fordi de generelt giver en god fylde og mæthedsfornemmelse. Man bliver nødt til at fylde op med noget andet, og så er det kød og fedt, man må søge energi fra. Derudover går man glip af en række næringsstoffer og mineraler, hvis man undlader at spise kulhydrater,« siger Preben Vestergaard Hansen og kalder det en let løsning at gå uden om de kulhydratrige fødevarer.
»Vi vil ikke erkende at den mest rigtige måde er, at følge de råd, der er udstukket fra officiel side. Det er beklageligvis sådan, at mange mennesker slet ikke kender de otte kostråd. Problemet er jo, at sundhedsstyrelsen har et langt mindre markedsføringsbudget, end hvad der bliver pumpet i slankeindustrien, og så kan det være svært at trænge igennem,« siger Preben Vestergaard Hansen til Børsen FødevareSundhed.