Død modekonge er en guldkalv

fredag den 30. oktober 2009

Yves Saint Laurent på scenen i 2002 efter et show i Paris. Han døde i 2008. ( Foto:

Modekongen Yves Saint Laurent overgår i år selv popkongen Michael Jackson på Forbes liste over de døde berømtheder, der har størst indtjening.


350 millioner dollar.

Det er beløbet, som den franske modedesigner, Yves Saint Laurent, har 'tjent' siden sin død sidste år, og som sikrer ham en klar første plads på Forbes liste over de mest indbringende døde berømtheder i 2009.

•Læs også: Yves Saint Laurent er død
På en anden plads rangerer komponisterne Richard Rodgers og Oscar Hammerstein med en post mortem indtjening på 235 millioner dollar, mens den nyligt afdøde King of Pop, Michael Jackson, indtil videre indtager en beskeden tredjeplads med 90 millioner dollar.

Michael kommer

Det forventes dog, at Michael Jackson de kommende år vil få en højere placering på listen, mens det formentlig bliver svært for Yves Saint Laurent at holde sin position.

"En af grundene til, at Yves Saint Laurent ligger så højt på listen, er, at Saint Laurent fik 350 millioner dollar ind på et stort ejendomssalg. Michael Jackson har siden sin død i juni 'tjent' 90 millioner dollar, og vil sikkert indtjene millioner af dollar de kommende år," lyder det fra Forbes listens redaktør, Matt Miller, til Reuters.

Det skøn beror blandt andet på, at Michael Jackson har indbringende rettigheder på sit materiale og alt memorabilia. Blandt andet forventes det, at filmen 'This Is It', der netop har haft verdenspremiere, vil bugne godt i regnskabet.


King of Rock

På listen findes der endnu en afdød 'konge', Elvis Presley, der rangerer som nummer fire med en indtjening på 55 millioner dollar.

Dog er der nogle ikoner, der er røget ud af dette års liste - primært, fordi der er tilkommet nye 'konkurrenter' til som for eksempel Yves Saint Laurent, der skubber dem ud.

Det er blandt andet tilfældet for Marilyn Monroe og James Dean, der til trods for at have indbragt det samme som sidste år, må se sig slået ud af mode- og popkonger.

Etiketter: ,

Team Unibet er et poker hold bestående af Thomas Bo Larsen, Robert Hansen og Dejan Cucic. Ja muskelmanden Joakim B. Olsen stiller også op. Unibet har laavet en film med nogle af de sjove udbrud disse mennesker kan finde på.

Se Robert og Dejan hygger så lidt i boblerne..


Etiketter: ,

Hvert 5. barn er udsat for vold derhjemme

torsdag den 29. oktober 2009

Politikere vil nu indføre efteruddannelse til folkeskolelærere, så de bedre kan tage spotte voldsramte elever. - Foto: GRARUP JAN

»Rystende«, lyder reaktionerne på ny undersøgelse, der afslører omfattende vold mod skolebørn i København.


De bliver rystet eller rusket, slået med flad hånd, med knytnæve, sparket eller nevet hårdt.

19 procent af københavnske skolebørn i 5-9. klasse fortæller, at de har været udsat for vold hjemme i familiens skød. Det er næsten hvert femte barn.

»Det er rystende og fuldstændigt uacceptabelt«, siger borgmester for børn og unge Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

Undersøgelsen blev bestilt af politikerne, efter at en lærer på Rådmandsgades skole på Nørrebro i foråret nærmest ved et tilfælde opdagede, at to ud af tre elever i hendes klasse oplevede vold i hjemmet.

Fået mærker på kroppen
Når børnene bliver slået, er der ikke kun tale om enkeltstående skub eller dask. Næsten hvert tredje af de voldsramte børn angiver, at de har fået mærker på kroppen efter slag, spark eller lignende. Og godt en tredjedel svarer, at de er blevet slået mange gange – dvs. mere end ti.

Bo Asmus Kjeldgaard vil nu sikre, at de københavnske lærere og pædagoger får efteruddannelse, så de bliver bedre til at spotte de udsatte børn.

Borgmester rystet over tallene
Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enh) er også rystet over tallene.

»Nu må diskussionen om, man skal indberette eller ej, holde op«, siger han.

Undersøgelsen viser, at det står langt mere alvorligt til end hidtil antaget. Bo Asmus Kjeldgaard opfordrer derfor socialminister Karen Ellemann (V) til straks at få problemet undersøgt også i resten af landet.

Flere tosprogede får tæv
Knap 3.000 københavnske skolebørn har udfyldt et elektronisk spørgeskema. Eleverne er udvalgt, så de er repræsentative for skolerne i København.

Tidligere i år viste en landsdækkende undersøgelse af unges vilkår, at kun ganske få blev udsat for vold, og at unges etniske herkomst ingen forskel gjorde.

Men den nye undersøgelse viser, at børn i de tosprogede familier markant oftere udsættes for vold end børn, som kun taler dansk med deres forældre. 27 procent af børnene med indvandrerbaggrund oplever at blive slået, men også i etnisk danske familier oplever 12 procent af børnene vold.

»Der er desværre rigtig mange med minoritetsbaggrund, der har en meget autoritær opdragelsesform, som det også var i Danmark i 1950’erne«, siger den radikale politiker Manu Sareen, som gennem sit arbejde har haft nær kontakt med mange udsatte børnefamilier.

Et overgreb er et overgreb
Han tror på, at oplysning virker. Men advarer samtidig mod at tage de kulturelle briller på og ignorere volden, fordi den foregår i indvandrerfamilier.

»Et overgreb er et overgreb, uanset om du hedder Abdel eller Pia«, siger han.

Det kan være meget svært for læreren at tage fat i problemet, siger Jan Trojaborg, som er formand for de københavnske folkeskolelæreres forening.

»Nogle lærere frygter, at hvis de begynder at tage det op, går forældrene hjem og slår børnene endnu mere, fordi de har sladret«, siger han.

Han kalder rapporten for »grum læsning« og efterlyser mere vejledning til lærerne i at gribe den svære samtale an.

Etiketter:

Trick or Treat

tirsdag den 27. oktober 2009

Etiketter: